Nissan Leaf - dinsol.dk

Nissan Leaf - dinsol.dk

Nissan Leaf

Denne blog handler om den Nissan Leaf vi pt lejer hos AVIS. I starten var den lejet hos Sixt.

Tryk her for at komme til vores hjemmeside: www.dinsol.dk

Sommerferie med Leaf’en

Nissan LeafPosted by Lone Bank 26 Jul, 2013 12:37

Så blev det sommer i Danmark. Og så er det jo også tid til bilture i det danske sommerland.

Sommerhuset blev lejet i Søndervig og Leaf’en blev pakket. Det vi 3 skulle have med til en uge i sommerhus kunne sagtens være i bilen. Måske havde vi indskrænket os lidt siden vi kørte i Berlingo’en men ellers gik det fint.

Turen gik lørdag fra Nørre Aaby til Bilka i Vejle hvor Clevers hurtiglader blev taget i brug. Imens fik vi tisset af og fik lidt at drikke. Mogens fik en snak med en mand som synes det var alle tiders med sådan en el-bil, men men men… Som det jo er de fleste gange vi møder en der endnu ikke har prøvet at køre i el-bil. Så gik turen videre med Herning til hurtigladeren hos Føtex. Her ville navigationen have os hen af en vej som var spærret på grund af vejarbejde. Så det blev til sightseeing i Herning omkring bymidten. Da vi nåede frem til hurtigladeren var det da også kun lige at vi kunne komme til den. Denne lader er placeret således at den står ved siden af bilen hvilket gør at ledningen ikke er for lang hvis bilen holder helt inden i båsen. Lige op af parkeringspladsen holdt også en bil hvilket gjorde at parkering var meget ”låst”. Men ladet fik vi da mens vi tog en tur hen af gågaden. Nu skulle vi så blot det sidste stykke til Søndervig. Og vupti var vi i fremme ved sommerhuset. En tur på 3 timer som ellers ville have været gjort på 2 timer, men vi havde jo ferie. Og nu havde vi også kigget på Herning J Turen blev kørt på blandet landevej og motorvej, dog holdt hastigheden sig omkring de 80-85 km/t på hele turen.

Under opholdet i sommerhuset brugte vi mormor kablet til at lade bilen. Vi tog en tur til Nymindegab, dette kunne som de andre ture klares på en opladning. Mod nord tog vi til Torsminde.

Dejlige og behagelige ture. Vi har snakket lidt om at vi kørte måske ikke så langt omkring som vi ville have gjort hvis vi havde kørt i en konventionel bil, men dette har så også givet os en mindre stresset ferie, som alligevel har budt på mange dejlige oplevelser.

Turen hjem foregik modsat blot flydte vi denne gang 2 parkeringspladser i Herning da dette var en mulighed, dvs. vi holdt lidt skråt så ledning bedre kunne række. I Vejle var pladsen også ledig.

Torsdag gjorde vi en undtagelse vi tog Meriva’en, fyyyy… men vi nåede ikke rigtig at tænke eller planlægge så turen til Tyskland blev gjort med et forsilt brændstof. Men ellers har den også kun været brugt til at hægte traileren efter til genbrugsstationen.

Ugen efter vi kom hjem altså lørdag var vi atter ved Bilka i Vejle. Denne gang var vi i Harald Nyborg inden vi kørte videre til farmor og farfar i Glud. Her tog vi farmor kablet i brug og fik ladet mens vi hyggede os. Turen hjem kunne klares i et stræk. Med en afstikker omkring Hedensted for at kigge på andre Leaf’er men den var vist ikke hjemme.

Mandag kørte vi en tur til Grønnehave Camping. Her havde vi forinden forhørt os om vi kunne låne et el-stik, hvilket vi godt kunne. Da vi kom derned sagde camping-fatter… om det var en el-knallert vi skulle lade? Nej, det var en el-bil, nåååå om det så var den blå Nissan der lige var kommet kørende for han syntes da nok han kunne se det var sådan en J Så fortalte han at den havde han da læst om, og den måtte han da ud og kigge på. Vi betalte for de 2x5 streger som manglede i displayet x3kr. og fik vores egen camping parcel at parkere Leaf’en på. Og så var vi klar til at køre hjem da det blev aften.

Erfaringen med at lægge sig i slipstrømmen af en lastbil her med de 20-22 grader har været at fordelen ikke har været den store.

I går gik turen til Christiansfeld, hjem via Skamlingsbanken og til Clevers hurtiglader ved Bilka som endnu ikke figurerer under ladestationer i navigationen, men det gjorde den så heldigvis i app’en. I app’en kunne godt være angivet ved hvilken indgang laderen var placeret. Her var ikke markeret at pladsen foran laderne var reserveret til el-biler. Her var to ladere en hurtiglader og en Mennekes lader. Foran hurtigladeren var heldigvis ledigt men de to andre pladser var optaget af ”almindelige” biler. Det kunne være lidt smart hvis der var en bom for pladsen som også skulle låses op med Clevers kundekort. Så var det da kun andre kunder der kunne optage pladsen for én.

Alt i alt en rigtig dejlig el-bil ferie med Leaf’en.





  • Comments(0)//nissan-leaf.dinsol.dk/#post8